Kuannersuit-projektet
Udnyttelse af sjældne jordarter for en sikker og bæredygtig fremtid
Om projektet
Kuannersuit (Kvanefjeld), beliggende i det sydlige Grønland, er en af verdens største og mest tilgængelige forekomster af sjældne jordarter. Dets unikke geologi, afstand til en isfri havn og potentiale for infrastruktur gør området ideelt til omkostningseffektiv storskalaproduktion.
Siden 2007 har Energy Transition Minerals (ETM) gennemført omfattende forskning og investeret i at forstå både mineralforekomsten samt det omgivende miljø og samfund.
Indsigterne herfra har gjort det muligt at designe mineprojektet på en måde, der minimerer miljømæssige og sociale påvirkninger og samtidig overholder grønlandske og internationale standarder for best practice.
Nyheder
Voldgiftsret afklarer spørgsmålet om kompetence og udstikker vejenfrem for Kvanefjeld-sagen
Voldgiftssagen blev indledt i marts 2022 af Greenland Minerals A/S (“GM”) mod Grønlands og Danmarks regeringer i henhold til voldgiftsaftalen i GM’s efterforskningstilladelse. Voldgiftssagen blev anlagt, fordi Grønlands regering i december 2021 havde informeret GM om, at regeringen på baggrund
ETM tager skridt for at fremme behandlingen af Kuannersuit-sagen ved Grønlands Landsret
Energy Transition Minerals Ltd. (ETM) har i dag sendt et brev til Grønlands Landsret med anmodning om at trække sagen mod den danske regering tilbage, så sagen mod Naalakkersuisut kan gå videre direkte til behandling af substans. Skridtet kommer naturligt
Tidslinje
Denne tidslinje fremhæver de vigtigste milepæle i ETMs mangeårige arbejde med forskning og investeringer i forståelsen af både mineralforekomsten og det omgivende miljø og samfund.
2007
ETM tildeles en efterforskningslicens for Kuannersuit af regeringerne i Grønland og Danmark
ETM (dets grønlandske datterselskab Greenland Minerals A/S) får tildelt en efterforskningslicens til at udforske de fleste ikke-radioaktive mineraler (herunder sjældne jordarters metaller) i Kuannersuit. Med denne efterforskningslicens erhvervede ETM også retten til at modtage en udvindingslicens og kunne dermed påbegynde minedrift af ikke-radioaktive mineraler, forudsat at dette viste sig at være kommercielt rentabelt.
2012
De grønlandske myndigheder godkender en udvidelse af ETMs efterforskningslicens
Det betyder, at licensen også omfatter efterforskning af radioaktive elementer (herunder uran).
2013
Et flertal i det grønlandske parlament stemmer for at ophæve den såkaldte ”nul-tolerancepolitik” vedrørende uranudvinding.
Denne politik var på pågældende tidspunkt hverken en dediceret lov eller anden retsakt men snarere en aftale mellem parlamentsmedlemmerne.
2015
ETM indsender miljø- og samfundsrapporter til myndighederne
ETM indsender en miljøkonsekvensvurdering (Environmental Impact Assessment) og en social konsekvensvurdering (Social Impact Assessment) som begge vedrører det specifikke minedriftsprojekt, herunder hvordan man kan afbøde potentielle negative virkninger på miljøet og samfundet i Narsaq.
2015
ETM indsender reviderede miljø- og samfundsrapporter til myndighederne
I de reviderede rapporter tages der højde for myndighedernes bemærkninger vedrørende det påtænkte minedriftsprojekt og dets afbødning af potentielle negative virkninger på miljøet og samfundet i Narsaq.
2019
Den reviderede sociale konsekvensvurdering (Social Impact Assessment) godkendes af myndighederne.
2019
ETM anmoder myndighederne om at udstede en udvindingslicens for de udforskede mineraler.
Processen herfor – dvs. overgangen fra udforskning til udvinding – er allerede beskrevet i udforskningslicensen og den relevante lovgivning, og ETM følger den forudbestemte proces.
2020
Naalakkersuisut bekræfter skriftligt over for ETM, at de tre betingelser for udstedelse af en udnyttelsestilladelse er opfyldt.
Den reviderede miljøkonsekvensvurdering godkendes af myndighederne. Den reviderede miljøkonsekvensvurdering og den reviderede sociale konsekvensvurdering forelægges til offentlig høring.
2021
Der afholdes valg til Inatsisartut i Grønland.
Et vigtigt emne i valgkampen er håndteringen af uran i forbindelse med minedrift i Grønland. Inuit Ataqatigiit (IA-partiet) fører specifikt valgkamp for at stoppe Kuannersuit-projektet.
2021
Efter valget foreslår den nyoprettede Naalakkersuisut (med IA-partiet som det største parti) at indføre et begrænset forbud mod minedrift i forbindelse med uran.
Dette godkendes af Inatsisartut med et snævert flertal og træder i kraft den 2. december 2021. Forbuddet bliver kendt som uranloven. Naalakkersuisut meddeler ETM i midten af december 2021, at ETM på grund af uranloven ikke vil få udstedt en udvindingslicens for nogle former for mineralressourcer.
2022
ETM (under virksomhedens tidligere navn Greenland Minerals A/S) indleder en voldgiftssag mod Grønlands og Danmarks regeringer i henhold til voldgiftsaftalen i ETMs efterforskningslicens.
2023
Naalakkersuisut træffer to afgørelser, som afviser ETMs anmodninger
Anmodningerne omhandler hhv. udstedelse af en udnyttelseslicens for alle de efterforskede mineraler samt deres anmodning om en alternativ udnyttelseslicens, der alene vedrører udvinding af de sjældne jordarter zink og fluorit, og som derved ikke indeholder uran.
2024
Gennem sit datterselskab Greenland Minerals A/S, indleder ETM retssager i Danmark og Grønland for at anfægte Naalakkersuisuts to afgørelser fra 2023.
2025
Voldgiftsretten afgør sin kompetence
Voldgiftsretten har påtaget sig delvis kompetence i sagen, og sagen fortsætter nu ved domstolene. Voldgiftssagen sættes derfor i bero, indtil retssagen er afsluttet, hvorefter den kan genoptages på anmodning fra en af parterne
Hvor står vi nu?
I 2021 indførte den grønlandske regering lovgivning, som forbyder visse minedriftsaktiviteter, der involverer uran (den såkaldte “uranlov”). Den grønlandske regering har siden brugt denne uranlov til at forhindre Kuannersuit-projektet i at gå videre til udvindingsfasen. Juridisk giver efterforskningslicensen ETM ret til at få udstedt en udnyttelseslicens til at påbegynde minedrift, når/hvis (1) en kommercielt udnyttelig mineralforekomst er opdaget og afgrænset, (2) ETM over for myndighederne erklærer sin hensigt om at udnytte denne mineralforekomst, og (3) ETM har opfyldt sine forpligtelser i henhold til efterforskningslicensen (primært betaling for efterforskning og betaling af licensafgifter til Grønland). Samtidig har den grønlandske regering nægtet at betale erstatning til ETM. Denne proces skaber usikkerhed om retsgrundlaget for fremtidige investeringer i Grønland.
Konsekvenserne er omfangsrige. Den grønlandske regering har i øjeblikket standset i oprettelsen af et stort antal arbejdspladser i Grønland. Med mineprojektet ville Grønland desuden modtage skatte- og royaltyindtægter på i alt ca. 22,8 mia. USD, hvilket svarer til mere end 400.000 USD per indbygger i Grønland. Den grønlandske regering har således foreløbigt valgt ikke at forfølge de arbejdspladser og den velstand, der er forbundet med Kuannersuit-projektet. Som følge heraf har verden ikke adgang til den største nye forsyning af sjældne jordarter, hvilket efterlader Kina som den dominerende globale leverandør. Endelig undermineres tilliden til Grønlands råstofsektor i en tid, hvor den globale konkurrence om strategiske råstoffer intensiveres. Manglende overholdelse af retsstatsprincippet, som generelt forventes af Grønland, kan derved have indflydelse på investorernes tillid til landet som helhed. ETM forbliver engageret i en konstruktiv dialog og tror på, at der fortsat kan findes fælles løsninger, hvis viljen er til stede hos alle parter.
I oktober 2025 har voldgiftsretten påtaget sig delvis kompetence, og sagen fortsætter nu ved domstolene. Voldgiftssagen sættes derfor i bero, indtil retssagen er afsluttet, hvorefter den kan genoptages på anmodning fra en af parterne. ETM har tillid til, at sagen vil få et positivt udfald i det rette forum, og ser det som et positivt skridt, at der nu er truffet en afgørelse, der gør det muligt at komme videre med processen.
Læs de seneste pressemeddelelser
Ofte stillede spørgsmål om Kuannersuit-projektet
Hvorfor er Kuannersuit-projektet vigtigt?
- Projektet kan skabe langsigtet økonomisk værdi for Grønland gennem arbejdspladser, kompetenceudvikling, investeringer i infrastruktur og skatteindtægter. Samlet set svarer dette til ca. 22,8 mia. USD – mere end 400.000 USD pr. indbygger i Grønland.
- I større skala vil projektet dække en betydelig del af den globale efterspørgsel efter sjældne jordarter for at fremskynde vedvarende energi og elektrificering. Det vil betyde, at Vesten har en chance for at blive uafhængig af Kinas sjældne jordarter. Sjældne jordarter er afgørende for moderne teknologi, herunder vindmøller, elbiler og smartphones. Mens Kina i øjeblikket producerer 95 % af verdens sjældne jordarter, undersøger Europa bæredygtige løsninger for at sikre sin egen forsyningskæde.
Hvilke sjældne jordarter vil udvindes?
- Steenstrupin, sfalerit, villiaumit, steenstrupin – primær vært for sjældne jordarters elementer som også indeholder uran.
- Sfalerit – primært zink (Zn) mineral
- Villiaumit – indeholder fluorid
- Flourit (fluorspar) – naturligt forekommende mineral sammensat af calciumfluorid.
Hvad betyder projektet for Grønland?
- Kuannersuit-projektet vil ikke kun skabe arbejdspladser men også give grønlandske arbejdstagere mulighed for efteruddannelse og kompetenceudvikling. Dette bidrager til en stærkere og mere specialiseret arbejdsstyrke.
- Projektets skatte- og royaltyindtægter for Grønland vil beløbe sig til i alt ca. 22,8 mia. USD – mere end 400.000 USD per indbygger i Grønland.
Hvad er fordelene for lokalsamfundet i Narsaq?
- Kuannersuit-projektet omfatter investeringer i ny infrastruktur såsom en havn, nye vejforbindelser og boliger. Det betyder bedre adgang til forsyninger samt forbedrede transport- og jobmuligheder for det lokale samfund.
- Kuannersuit-projektet forventes at skabe over 300 arbejdspladser i Narsaq. Derudover vil indirekte arbejdspladser i relaterede virksomheder yderligere understøtte den økonomiske vækst i regionen.
- Energy Transition Minerals forpligter sig til at ansætte lokalt og tilbyde uddannelsesprogrammer for at sikre meningsfuld og langsigtet beskæftigelse for lokalsamfundet.
Hvem er Energy Transition Minerals?
- Energy Transition Minerals Ltd. (tidligere GME og Greenland Minerals Ltd.) er et australsk baseret efterforsknings- og udviklingsselskab med fokus på udvikling af mineralprojekter på verdensplan. Selskabet administrerer efterforskningsprojekter i Vesteuropa, Nordamerika og Grønland.
- Energy Transition Minerals har omfattende erfaring fra efterforskningsprojekter som Villasrubias-projektet i Spanien samt Good Setting og Solo Projects i James Bay, Canada.
Ofte stillede spørgsmål om miljø og sundhed
Hvordan har projektet taget højde for sundhed og sikkerhed?
- Kuannersuit-projektet er udviklet i fuld overensstemmelse med de strenge miljøkrav, som den grønlandske regering har fastsat. En omfattende miljøvurdering har dokumenteret, at projektet kan gennemføres uden væsentlig skade på omgivelserne.
- Undersøgelser viser, at påvirkningen på luft, vand og biodiversitet vil være minimal og forblive inden for de strenge internationalt bestemte grænser. Miljøvurderingen for Kuannersuit indeholder omfattende foranstaltninger til beskyttelse af dyreliv og vegetation. Projektet er udformet med henblik på at minimere påvirkningen på Grønlands unikke arktiske miljø.
- For at beskytte det lokale samfund er der installeret moderne støvkontrolsystemer, der forhindrer partikler i at sprede sig til Narsaq og dets omgivende områder. Luftkvaliteten vil blive overvåget løbende for at sikre overholdelse af de lovmæssige grænseværdier.
Hvilke miljøvurderinger er foretaget?
- Miljøvurderingen for Kuannersuit indeholder omfattende foranstaltninger til beskyttelse af dyrelivet og vegetationen. Projektet er udformet med henblik på at minimere indvirkningen på Grønlands unikke arktiske miljø.
- Bekymringerne om forurening af drikkevandet i Narsaq er blevet grundigt undersøgt gennem omfattende hydrogeologiske undersøgelser. Undersøgelserne bekræfter, at der ikke er nogen forbindelse mellem tailingsområdet i Taseq og Narsaqs drikkevandsforsyning.
- Når minedriften er afsluttet, vil Kuannersuit-området blive genoprettet til sin naturlige tilstand, hvor tailings sikkert er dækket til, og hvor vegetationen er genoprettet. Dette sikrer, at landskabet bevares for fremtidige generationer.
Ofte stillede spørgsmål om uran og ansvar
Indeholder Kuannersuit forekomst af uran?
Naturligt forekommende radionuklider (såsom uran og thorium) findes i alle jordarter og bjergarter. Kuannersuit-forekomsten indeholder uran i en lav koncentration på ca. 300 ppm uran og 800 ppm thorium. Over tid har naturlige processer såsom istid samt vind- og vanderosion spredt uran og thorium til det omgivende miljø – herunder til Narsaq-dalen. Dette bidrager til de forhøjede niveauer af naturlig baggrundsstråling i projektområdet. Sikkerhedsanalyser viser, at strålingsniveauet ved minedrift i Kuannersuit vil forblive under internationalt accepterede grænseværdier.
Er malmen radioaktiv?
- Ligesom i andre sjældne jordartsminer er malmen i Kuannersuit let radioaktiv på grund af tilstedeværelsen af uran og thorium. Vejrforholdene har allerede spredt uran og thorium til det omgivende miljø – herunder til Narsaq-dalen og de lokale fjorde. Dette bidrager til de forhøjede niveauer af naturlig baggrundsstråling i projektområdet.
- Sikkerhedsanalyser viser, at strålingsniveauerne ved minedrift i Kuannersuit vil forblive under internationalt accepterede grænseværdier.
Er projektet sikkert for lokalsamfundet med hensyn til stråling?
- Som følge af undergrundens sammensætning er stråleudsættelsen blandt lokalbefolkningen i Narsaq naturligt højere end det normale niveau på verdensplan, men den ligger stadig vel inden for sikre grænser. Stråling forekommer naturligt over hele kloden, og vi er alle udsat for den i vores dagligdag. Vi udsættes for stråling fra jorden, fødevarer og radiobølger eller gennem daglige aktiviteter.
- Energy Transition Minerals har benyttet uafhængige og førende, internationale eksperter til at undersøge den strålingspåvirkning på mennesker og miljø, som Kuannersuit-projektet ville medføre. Undersøgelsen gennemgik alle måder, hvorpå projektaktiviteterne kunne medføre øget stråling på kort eller lang sigt. Dette omfattede stråleeksponering fra indtagelse af mad og vand og fra færdsel i nærheden af mineområdet. Resultaterne viser, at strålingsniveauet fra minedriften i Kuannersuit vil forblive under internationalt accepterede grænseværdier. Det lokale samfund er derfor ikke i fare, selv når baggrundsstrålingen tages i betragning.
Hvordan vil materialerne blive håndteret på en ansvarlig måde?
- Tailings fra minedriften vil blive opbevaret i et kontrolleret affaldsanlæg, der er designet til at modstå ekstreme vejrforhold og jordskælv. Anlægget vil blive bygget i overensstemmelse med internationalt anerkendte sikkerhedsstandarder.
- Sikkerhedsanalyser viser, at strålingsniveauet fra minedriften i Kuannersuit vil forblive under internationalt accepterede grænseværdier. Der er iværksat omfattende kontrolforanstaltninger for at beskytte både mennesker og miljø.